En del af Det Danske Missionsforbund 2016-11-05T13:03:58+00:00

En del af Det Danske Missionsforbund

Osted Frikirke er en del af Det Danske Missionsforbund (DDM), der består af 21 lokale kirker med ca. 2000 voksne medlemmer udover landet. På hjemmesiden www.missionsforbundet.dk kan du læse nærmere om trosgrundlag og aktiviteter i DDM. Internationalt er DDM en del af International Federation og Free Evangelical Churches (se: www.iffec.org) .

DDM er engageret i evangelisk og socialt arbejde i Thailand, Grønland, Ghana og Rumænien. I Danmark er de lokale kirker fælles om at være bagland for Efterskolen Lindenborg og om at arrangere lejre, kurser og (sammen med Baptistkirken i Danmark) et stort årligt Sommerstævne for alle generationer på Efterskolen Lindenborg.

Arbejde blandt børn, teenagere og unge er ret omfattende i DDM’s lokale kirker. Således også I Osted Frikirke. På landsplan er dette arbejde organiseret i ”Missionsforbundets Børn og Unge” (MBU).